Den oprindelige betydning af betegnelsen præstegård er tilstedeværelse af en præstebolig med tilhørende landbrugsbygninger som stald og lade. Provst Anders Barfod lod en firlænget gård af bindingsværk rejse i 1739. Det bevises af et bevaret stykke egetømmer med indskriften “Anno 1739”.

Amtsprovst Lütken ombyggede stuehuset, så det fik grundmur og tegltag i 1803, men han beholdte de gamle alvsbygninger, der først blev nedrevet i 1922. Samme år reduceredes præstegårdens jordtilliggende som følge af lov af 1919 til 15 td. land. I stedet opførtes 1924 til forpagteren en moderne avlsbygning i gule mursten indeholdende stald og lade samt vognport, hønsehus og brændselsdepot for præsten.

Grundlovsdag 1951 fraflyttede præstefamilien Larsen boligen, der derefter blev nedrevet til grunden som følge af, at den var erklæret ubeboelig. I mens fandt præstefamilien husly på loftet af stuehuset til gården Enrum i Søhus i 13 måneder. Sommeren 1952 kunne den nye præstebolig i røde mursten tages i brug, Den var tegnet af arkitekt Mindedal Rasmussen, Ollerup, og den var halvt så stor som den gamle præstebolig. I årenes løb var præstegårdshaven blevet tilgroet, hvorfor haven i 1949 blev ryddet og i 1950 omlagt efter en ny haveplan, som stadig kendetegner haven.

Forud for præsteskiftet i 1994 blev præsteboligens indre renoveret, hvorunder konfirmandstuen blev nedlagt og indrettet til kontor og køkkenet blev flyttet fra havesiden til gårdspladssiden og herved udvidet stærkt. Herefter kunne sognepræst Karen Nedergaard flytte ind i præsteboligen.

jwl

Illustrationer:
Den gamle præstegård og
den nye præstegård fra 1952.