De to bebyggelser ligger i den sydlige udkant af Lumby og Stige Sogne, hvilket de historiske har båret præg af , idet de har ligget på adgangsvejene til de to lidt større landsbyer på vejene mod sletten/nordfyn og fjorden.

Søhus kommer af søhuse / sohuse / søernes huse, og det var ganske rigtigt her at de to sognes bønder have deres grise løbende rundt i den varme halvdel af året. Syd for Søhus var overgangen over Stavis Å – nok først et vadested men siden en bro, og tæt ved denne lå en meget besøgt valfartskirke – Helligtrefoldighedskapellet – også kaldet Kluset (Af Clusa – bedested). Kapellet var rigt og havde bl.a. fået gaver af Kong Hans’ dronning Christine. Det blev nedlagt i 1545 og dets værdi ligeligt delt mellem Gråbrødre Hospital i Odense og Lumby Kirke. Klusetbro og Klusetvej er følgelig opkaldt efter kapellet. Søhus fik i 1900-tallet plejehjemmet Enrum (Ses her nederst), bygget ved Enrumgård; og grundet byggeboomet i 1960’erne en tiltrængt præstegård i 1982. Præstegården kom til at ligge i Bispeengen sønden om Anderup. Hvor Søhus helt frem til ekspansionen i 1900-tallet var en ”håndfuld” huse, var Anderup derimod en regulær landsby.

Anderup er nævnt første gang 1302 i formen Andhrop. Forleddet er flertydigt. Det kan enten være mandsnavnet Anund eller tilnavnet And, som er en form af fuglenavnet and. Efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse. Det 193 ha. store ejerlav suppleredes allerede fra senmiddelalder af jorden fra den nedlagte landsby Særslev, der delvis hørte under Næsbyhoved len. Anderup havde i 1682 almindeligt trevangsbrug. Nisted og Have synes udflyttet fra Anderup. Byen blev blokudskiftet i 1793, og siden er halvparten af byens gårde udflyttet/nedlagt. Antallet af gårde i byen er stort set stabilt fra 1511 til 1903, medens hustallet i 1774 er overraskende højt og stærkt ekspanderende gennem det 19. århundredes første halvdel, hvorefter stagnation indtræder.

Anderupgård ses nederst til højre på denne side…

phj