Der har været menneskelig aktivitet i området langt tilbage i oldtiden; der er fundet flinteredskaber fra jæger- og bondestenalderen, og der har været adskillige gravhøje fra bronzealderen på højderyggen langs Søhusvej og videre nordpå mod Lumby ad Slettensvej. Området har fra tidlig tid været præget af nærheden til fjorden og af hovedfærdselsåren landevejen mellem Odense og Nordfyn. I Viemosen ved Viemoserenden (udløber i Stavis Å) er der fundet våben fra Romersk Jernalder fra ofringer på alder med fundne i Illerup Ådal (Skanderborg)…

Lumby er nævnt første gang 1231 i formen Liungby.Forleddet er liung, lyng, måske her i betydningen lyngklædt område. Efterleddet er ’-by’, der betyder landsby. Beboelseslokaliteter med dette efterled anses for at stamme fra Vikingetiden (ca. år 700 – 1066).

Stige er nævnt første gang i 1300 i formen Steeke – kommer af stika, som betyder ’lodret stillet fjæl eller stage i planke- eller stakitværk’. I dette tilfælde drejer det sig om pæle nedrammet i havbunden i forsvarsøjemed. Landsbyen ligger ved en daværende indsnævring – et Nor – af Odense Fjord, og i dette nor udmundede både Stavis Å og Odense Å. Det var derfor et godt sted at etablere et forsvarsværk med nedrammede pæle (Steke), for det kunne være et ydre forsvarsværk for væbnerborgen på borgbanken ved Næsbyhoved Sø og vikingeborgen ved Nonnebakken inde ved Odense.

Citater fra rapporter om arkæologiske udgravninger:

Højager – Søhus

Der er her registreret spor af forhistorisk aktivitet. Man har tidligere udgravet en boplads fra førrommersk jernalder; lokaliteten ligger på et gammelt næs ned til et åløb (Viemoserenden), derfor kan det ikke udelukkes, at der vil være andre fortidsminder i området omkring lokaliteten.

Paulinevænget – Lumby

Nord for lokaliteten er der udgravet en jordfæstegrav fra yngre romersk jernalder (ca.200-400 e.Kr.f.). Desuden to gruber fra henholdsvis nyere tid (1660 – ) og bronzealder (1100-500 f.Kr.f.). Derudover har det flade plateau i den vestlige del af det planlagte parcelhusområde en topografisk velegnet placering med henblik på bebyggelse fra bla. bronze- og jernalder. Syd for lokaliteten er der udgravet en grube fra yngre bronzealder samt en grube fra efterreformatorisk tid.

Nistedvej – Hauge/Stige

De anlæg som har kulturhistorisk interesser er enkeltliggende kogegruber, gruber og et enkelte stolpehul og en agerren. Kogegruberne er en forhistorisk anlægstype, som dateres bredt til oldtid, men dog hyppigst kendes i perioderne bronze- eller ældre jernalder (ca. 1800 f.Kr. til ca. 400 e.Kr.). Der er i forundersøgelsesområdets nærområde foretaget flere fladeopsamlinger af flintredskaber fra perioderne sten- og bronzealder, såvel som der i området tidligere er registreret oppløjede spor af forhistoriske anlæg. phj

Tekst ved phj