Læsegruppen
Skal vi læse sammen?
Mit navn er Torben Antonsen, og jeg har oprettet en læsegruppe for borgere i Stige og Lumby, der kunne være interesserede i at fordybe sig i skønlitteratur og læse og samtale om skønlitterære tekster.
Vi er startet i marts 2025 og mødes hver mandag kl. 10.00 - 12.00 i Stige Sognegård (se kalenderen her på hjemmesiden). Der er ingen tilmelding, og man kan hoppe på og fra, som man har lyst og tid til, da vi hver gang læser nye tekster.
Rent praktisk foregår et læsemøde på den måde, at man blot møder op, og jeg sørger for en tekst, som deles ud til alle deltagerne. Jeg foretager oplæsningen, og stopper undervejs for, at vi kan samtale om, hvad vi har hørt. På den måde kan vi berige hinanden ved at have forskellige opfattelser af det læste stof og måske tage hjem med en større indsigt og udsyn, end da man kom. Vi er samlet om en novelle og et digt af danske eller udenlandske forfattere, og vi bruger ca. 2 timer hver gang.
Jeg er uddannet læseguide i Læseforeningen. Vores formål er at bringe litteraturen ud, hvor den gør gavn, og skabe fællesskaber på tværs af sociale lag. På dette link kan du læse om, hvad Læseforeningen er for en organisation: www.laeseforeningen.dk. Kontakt mig gerne for yderlig information på tlf. 22 77 06 29.
Med venlig hilsen,
Torben Antonsen