Dato: mandag 30. maj kl. 09:00
Sted: Æbleparken
Beskrivelse:
På udflugt til Sjælland Vi har planlagt en tur for pensionister âud i det blåâ til Sjælland i dag mandag den 30. maj 2022. Mange kender eller har måske hørt om Roskilde Domkirke. Den vil vi besøge. Det har været svært at finde et hotel med servering af varm mad, så derfor har vi valgt en anden løsning i år Et godt sted at spise en madpakke er Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm på Midtsjælland. Her får vi en madpakke, som kan nydes i det fri. Ja, minderne dukker frem. Måske en sporvognstur? Det ligner en skoleudflugt. Drikkevarer kan købes på stedet. Hele dagen kan vi mødes på tværs, og få talt med nogen, vi ikke rigtig kender! Pris for dagen er kr. 250, inkl. køretur, entré, madpakke (uden drikkevarer) og eftermiddagskaffe med en bolle. Man er velkommen til at medbringe formiddagskaffe og brød til køreturen. Tilmelding og køb af billetter sker efter først til mølle-princip søndag den 24. april efter gudstjenesterne i Lumby Kirke og Stige Kirke, og på kirkekontoret i åbningstiden mandag den 25. april og tirsdag den 26. april. Der er plads til 90 deltagere. Busserne kører fra Stige, Lumby og Søhus og vi kører samlet fra Æbleparken kl. 9.00. Ved tilmelding bedes man oplyse, hvor man ønsker at stå på bussen. Vi kommer hjem til Æbleparken ca. kl. 19.00.
Dette website bruger cookies til at følge din adfærd og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.
Du kan altid slette gemte cookies i dine browserinstillinger