Dato: tirsdag 24. maj kl. 18:30
Sted: Præsteskoven
Beskrivelse:
Alle er inviteret til den længe ventede indvielsen af vores præsteskov. Lumby Præsteskov er nu ved at være der, hvor menighedsrådet har nået deres mål og drømme for, hvordan Lumby Præsteskoven skulle anlægges. Der er lavet 3 broer over de små render, der løber i skoven, gravet en sø, anlagt en kælkebakke med udsigt mod fjorden og kønne marker. Dertil kommer stier rundt i skoven og et flot madpakkehus. Der er lavet borde og bænke af egetræ fra skoven og præstegården, plantet frugttræer, lavet bålsted, brændeskur og opstillet en børnevenlig brændekløver. Der er kommet skilte op på Otterupvej med skiltning til Præsteskoven og en stor sten ved indgangen til Lumby Præsteskov. Vi vil gå en tur gennem Præsteskoven og få fortalt om tingene, der er sket i Præsteskoven fra 2010 og frem til 2022. Vi slutter ved madpakkehuset, hvor der vil være en forfriskning og hvor Karen Nedergaard vil forestå den forsinkede indvielse af Lumby Præsteskov. Erik Toft Knudsen
Dette website bruger cookies til at følge din adfærd og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.
Du kan altid slette gemte cookies i dine browserinstillinger